Introduktion til frihed

Skriv til Spørg adfærdsbehandleren


Beskrivelse

Hej

Vi har to Jack Russell- damer på hhv. 7 og 5 år. De har altid gået i snor på vores gåture og aldrig fået lov til at løbe frit. De har desuden altid opholdt sig i en indhegnet have, så de ikke kan stikke af.

Grunden til det, er at vi ikke kan kalde dem til os - især ikke, hvis de får færten af noget spændende - så er de over stok og sten.

Nu overvejer vi at købe et landsted med masser af vidder og omkringliggende skov, og vi vil helst undgå at skulle indhegne området.


Hvordan introducerer vi dem bedst til et nyt liv i "frihed", så de samtidig forstår, at de skal blive på området?
Kan det overhovedet lade sig gøre?


Glæder mig til svar

Mange hilsener

Marianne

09-05-2017

Svar

Kære Marianne,

Tak for dit brev. Mit korte svar er 'lær dem indkald' Gamle hunde kan godt lære nye tricks, og jeg synes ærlig talt at det er på tide at de får lov til at smage friheden i at løbe løs.

Der er undersøgelser der viser at hunde der går løs løber 5 gange så langt som når de går i snor, det er da tankevækkende synes jeg. Derudover mener jeg at frihed er en basal adfærd som alle hunde bør have flere gange om ugen og helst hver dag.

Der går rigtig meget kropssprog tabt i hunde der altid er i snor og de kan derfor få en uheldig adfærd overfor andre hunde fordi de ikke bliver læst eller ikke selv læser andre hunde naturligt pga. snoren.

Så mit svar er helt klart, juhu endelig har I muligheden for at give jeres hunde den frihed de fortjener, så bare kom igang med at træne indkald.

Det starter i huset, så i haven, så i en indhegnet park eller lignende stort areal. Små skridt med sikkerhedsline når I går udenfor. Bed evt. en hundetræner om hjælp eller ring gerne hvis I er i nærhenden, så hjælper jeg gerne.

Held og lykke til jer og jeres dejlige hunde.

Tina Ratchinsky
www.naughtydog.
dk
60828932