Beskrivelse
Hej Tina
Vi har for 3 uger siden købt en hund på 16 måneder, han er en blanding mellem schæfer og boxer.
Han kunne Ingenting andet end unoder, vi træner ham hver dag og det har virkelig givet resultater.... men når vi går tur og møder andre hunde eller mennesker, kører han helt op, han er ikke aggressiv, men trækker vildt i snoren, gør, piver, rejser sig på bagben og vil bare hen til hund eller person.
Vi har snakket om at få en behandler ud, da det er vigtigt for os at han har ro på i forhold til andre hunde/personer, men vil først høre hvad du vil anbefale os at gøre. På forhånd tak.
Mvh Margit.
Svar
Kære Margit,
Som alt andet er det en træningssag. Jo flere hunde og mennesker han kan møde, jo større chance har I for at træne med ham.
Jeg ville starte med at træne det hjemme i haven evt. eller andet kontrolleret område han kender. Lad nogen I kender komme til jer, og træn så først på stor afstand så han ikke reagere og lad derefter personen komme nærmere og nærmere. Han bliver rost hvis han forbliver i ro, og i går væk hvis han reagere med at blive vild eller kørt op.
Forhåbentlig bliver han bedre og bedre til at forblive i ro og på tættere og tættere afstand. Brug godbider til at rose ham med.
Nogen hunde skal bruge 10 m afstand, nogen 30 og nogen 50 m for at de kan være i ro uden at reagere. I ved bedst hvad I tror der er hans distance, og det er så der I starter. Hvis det er 50 m, så må I selvfølgelig være i en park eller andet sted hvor der er plads til at træne.
Samme metode gælder for hunde.
I er velkomen til at ringe og aftale tid, hvis I er i området. Det kan godt anbefaltes at I får en adfærdsterapeut ud første gang til at hjælpe jer igang for at få den rette indlæringsprocess sat igang.
Held og lykke med det.
Tina Ratchinsky
www.naughtydog.
dk
60828932