Mops: en lille stor charmetrold

En mops er velafbalanceret, kærlig, legesyg og klodset. Den er tilpas lille til at kunne sidde i dit skød, men robust nok til at boltre sig med børn og andre hunde. De mange kvaliteter gør mopsen til en dejlig og charmerende følgesvend og familiehund. Mopsen har det godt indendørs, men nyder gerne daglige gåture. Den føler sig hjemme både i storbyen og i landlige omgivelser. Så længe den får sine måltider, et godt sted at sove og tilstrækkelig med opmærksomhed og kærlighed, er mopsen meget villig til at tilpasse sig familiens omgivelser.
_{Der er bred enighed om at Mopsen stammer fra Asien, højst sandsynligt fra Kina, hvor den allerede 400 år f.Kr. var populær blandt de herskende familier i de forskellige kongedømmer (Kina blev først en forenet stat i 221 f.Kr.). De første Mopser var noget større end vi kender dem i dag, og var knap så “flade” i ansigtet. Den robuste kropstype og hengivenhed for ejeren har dog kendetegnet racen fra tidernes morgen.}

Ligeledes har de altid været holdt som selskabshunde blandt eliten: hos de kinesiske kejsere levede de et liv i sus og dus, de havde sågar egne vagter. Med tiden blev mopsen populær i resten af Asien. Uanset hvor den kom hen, var den altid at finde i de øverste samfundslag og var en velset gave de herskende familier iblandt. 

Mopsen indtager Europa

I det 16. og 17. århundrede tog de handlende i Det Indiske Ocean mopsen med til Holland, hvor den hurtigt blev et hit. Således blev mopsen i 1572 udråbt som fyrstehuset Oraniens officielle hund. Den daværende fyrste, Vilhelm den Tavse, kunne nemlig takke sin mops Pompey for stadig at have livet i behold; som led i den hollandske kamp mod den spanske konge befandt han sig på slagmarken i franske Hermigny. En nat da Vilhelm lå i sit telt og drømte om bedre tider, blev han vækket af Pompeys gøen. Mopsen kunne fornemme at der var fare på færde, og snigmorderne nåede ikke frem til teltet. Et mordforsøg var forhindret, og Pompey fik sit eget poteaftryk på historien: Republikken Nederlandene blev dannet og skulle blive et af de vigtigste økonomiske kræfter i Europa. Historien om Pompey gjorde mopsen til en yderst populær hund i den forenede nation, hvorfra den langsomt spredte sig til resten af kontinentet.

Igen havde de kongelige noget af æren: da den hollandske statholder Vilhelm 3. og hans engelskfødte hustru Maria ankom til London i 1688, havde de adskillige mopser med. Året efter blev de udråbt som konge og dronning af England, Irland og Skotland. Mopsen var kommet i fint selskab, men kunne ikke beholde sin hollandske betegnelse (mopperen: “at brokke sig”).

Englænderne kaldte den for en “Pug” (af det gammelengelske _Pugg_ – en “abe” eller “legesyg lille djævel”). 

De første sorte mopser ankom dog først til England to århundreder senere, i 1886, og havde noget kortere snuder og ben. Opdrætterne tog hurtigt disse kinesiske mopser til sig, og i dag minder mopsens form meget om de her importerede hunde.  

Hjerteknuser

Som allerede nævnt er mopsen en charmetrold der egner sig rigtig godt som familiehund. Den er socialt anlagt og kommer godt ud af det med børn. En stor del af dagen kan mopsen lave ingenting, men så snart der er nye mennesker til stede bliver den vaks og opvakt. Den er klar på at lave sjove ansigter og underholde på anden vis, bare for at få en ekstra lille smule af din kærlighed.

På grund af de mange middagslure er den af mange opfattet som doven, men dette er ikke hele sandheden. Har du et højt aktivitetsniveau, vil mopsen hellere end gerne tilpasse sig (så længe du ikke ligefrem vil bruge den som joggingpartner, for det er den ikke skabt til). 

Mopsen er desuden en nysgerrig hund der elsker at udforske. Og så lever den fuldt ud op til sin engelske betegnelse – for en legesyg lille djævel er den. 

Dybt ned i lommerne

Overvejer du at anskaffe dig en mops, er der en række ting du bør være opmærksom på. Det første er selvfølgelig prisen. En seriøs opdrætter tager gerne 10-15.000 kroner for en hvalp med stamtavle. Når den første udgift er betalt, kan du regne med at skulle investere tid og penge til pleje. En mops fælder året rundt, og dette kan delvist reduceres ved børsting – gerne to gange om ugen. Hunden har en kort og glansfuld pels med en fin struktur, så regelmæssig børstning er nødvendig for at holde pelsen ren og vedligeholdt.

Mopsens rynker kræver også pleje. Især i ansigtet, hvor der hurtigt kan samle sig skidt og snavs. Det anbefales derfor, at du vasker næsefolden et par gange ugentligt.

Mopsens ømme punkter

I stil med andre brachycephale (kortsnudede) racer så som, Engelsk Bulldog, Fransk Bulldog, Pekingeser, Lhasa Apso, Shih Tzu, Shar Pei, Cavalier King Charles Spaniel, Boston Terrier, Boxer, Dogue de Bordeaux med flere, har mopsen nogle helt særlige problemer som følger den gennem livet. Det, at den er født med forkortede ansigts- og næseknogler, gør at der er begrænset plads til strukturerne i næsen og mundhulen. Dette er medvirkende til vejrtrækningsproblemer og i øvrigt også snorken. Det er især når mopsen ligger ned, at den har en tendens til at grynte og altså snorke når den sover. Åndedrætsbesvær er også forbundet med et andet af mopsens problemer, nemlig følsomhed over for varme og kulde. Din mops vil trives bedst i 20°C – 23°C graders varme, hvilket vi sagtens kan opnå i hjemmet. På årets koldeste og varmeste dage vil den formentlig længes efter sofaen eller kurven derhjemme kort efter at den er kommet udenfor.

Fordelene er nemme at få øje på

Men hvis dit hjerte smelter når du ser de store runde øjne i det runde og rynkede hoved, du ikke har flere timer tilovers til motion og i øvrigt elsker at dase på sofaen – ja, så har du fundet en loyal følgesvend til de næste mange år. Pga. mopsens forholdsvis lave aktivitetsniveau kan du sagtens bo i lejlighed. Du skal blot sørge for at skåne den for alt for mange ture op og ned ad trapperne, for at undgå at slide på mopsens hofter.

Gipote 

Powered by Froala Editor