Det svære farvel

Når tiden er kommet til at sige farvel til sin hund, så melder der sig mange spørgsmål. Bliv klogere på hele aflivnings processen her.


`img:247712:300`

_Denne artikel skal ikke læses af sarte sjæle. Den er ikke skrevet for at støde nogen, men udelukket for at oplyse om de praktiske ting man skal være opmærksom på i forbindelse med aflivning._

Vi ved det jo godt. Vores bedste ven hunden, bliver ikke lige så gammel som vi gør. Alligevel kommer det altid som en ubehagelig overraskelse når tiden er inde.

*Hjemme eller på klinikken*
Når hunden er ved at være så gammel og dårlig at det ikke går mere, så bestiller langt de fleste tid ved dyrelægen til en aflivning. Dyrelæger siger at man skal få aflivet sin hund for at spare den for de sidste smerter, og man skal ikke holde den i live bare fordi at man ikke selv vil miste.

De fleste steder kan man selv bestemme om det skal ske på klinikken, eller hjemme ved en selv.
Man kan også selv bestemme om man vil tage afsked med hunden inden selve aflivningen, eller om man vil være der sammen med hunden når det sker. Dyrelæger over hele landet respekterer din beslutning uanset hvad, for det er naturligvis en meget sørgeligt ting at sige farvel, og ikke alle magter at stå ved siden af hunden når den ånder ud.
Hvis du vælger at få det gjort i dit eget hjem, så tager dyrelægen hunden med når han går. Hvis du ønsker at begrave din hund skal der så aftales nærmere om hvordan du får hunden udleveret.

*Selve aflivningen*
Det tager ikke lang tid at gennemføre aflivningen, og det sker på den bedst mulige måde for hunden.

I langt de fleste tilfælde starter det med at hunden får en berolignede sprøjte. Sprøjten er kraftig nok til at hunden nærmest kommer i en bedøvende tilstand, og ikke ænser meget omkring sig. Sprøjten gives i lårmusklen eller i nakkemusklen, og hunden kan ikke mærke den.

Kort efter gives den endelige sprøjte. Det er den som afliver hunden. Sprøjten gives altid direkte i en blodåre, eksempelvis i den synlige åre i forbenet. Sprøjten er så kraftig at den omgående lammer hjertet. Hunden mærker det ikke, og sover øjeblikkeligt ind. Dyrelægen undersøger bagefter hunden med stetoskop for at sikre sig at hunden er aflivet.

*Efter aflivningen*
Når din hund bliver aflivet, så skal du beslutte dig for hvad der skal ske med den. Nogle vælger at dyrelægen skal tage sig af det, andre vælger at hunden skal begraves eller brændes. Hvis du vælger at få din hund begravet, eller at få den brændt og udleveret den i en urne, så er der nogle regler du skal tage hensyn til.

I nogle kommuner er det tilladt at begrave sin hund i sin egen baghave, men det må kun ske hvis haven ikke ligger oven på en vandåre. Du skal også sørge for at hunden bliver lagt mindst 1,3 meter ned i jorden. Hvis du får hunden hjem i en urne skal den mindst 1 meter ned i jorden. Det er fordi at andre dyr der kommer forbi ikke skal have mulighed for at lugte gravstedet, og grave din hund op.
Du kan også vælge at få hunden kremeret, eller du kan vælge at få den begravet på en kæledyrs kirkegård. Det er helt op til dig. Mange vælger at det er dyrelægen der skal bortskaffe hunden.

Når tiden er ved at være inde, når du skal sige farvel til din hund, så kontakt din dyrelæge i god tid. Så kan i sammen tale om hvordan det skal foregå, så du og din hund kan være helt trykke ved det.

*Fakta*.
I Danmark bliver der aflivet mere end 50.000 hunde om året. De 16.000 af dem er raske hunde, som bliver aflivet på grund af adfærdsvanskeligheder eller på grund af aggresivitet.

"Find din nye drømmehund her":http://www.gipote.dk/hunde-annoncer

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner