Hundefoder: ØKOLOGISK ELLER HOLISTISK?

Når man som hunde- eller katteejer skal vælge foder, kommer man på en opgave der kan være vanskeligere end de fleste. Foder junglen er stor, og der loves både guld og grønne skove hos alle.


_Skrevet af Af Randi Plesner, cert. Ernæringsrådgiver for hund og kat_
Faktisk kræver et godt valg, at man er nødt til at sætte sig lidt ind i, hvad hunden eller katten har behov for af næringsstoffer. På den måde kan man finde ud af hvordan disse behov bedst tilgodeses igennem foderet.
Der er flere måder at "blive klogere" på. - Og så er den nemmeste, nemlig at læne sig tilbage og tro hvad der står, se på hundens afføring og så bare lade stå til.
Men man kommer længst ved at tage sig tid til at sætte sig lidt ind i de forskellige begreber og bruge sin sunde fornuft.

Denne artikel handler ikke om ”det nemme valg”. Jeg vil prøve at belyse nogle af de forskelle der er på begreberne Økologisk foder og Holistisk foder.

Det kan ikke siges tydeligt nok: Økologi er en meget vigtig tankegang, hvis vi ønsker at bevare vores jordklode, og hvis vi ønsker at sikre et bæredygtigt miljø.
Men det er ikke det eneste man skal tænke på:
Hvis man udelukkende tænker ØKOLOGI, er man nemlig samtidig tilbøjelig til at tage skyklapper på. For det er ikke muligt at se på ernæring udelukkende ud fra den økologiske synsvinkel.
Økologi skal ses i et større perspektiv. Og mad til din hund og kat – sund ernæring med hånden på hjertet - skal planlægges ud fra en HELHEDSBETRAGTNING. Det er dét man kalder en HOLISTISK tankegang.

Der er tale om et ægte HOLISTISK
foder, når:
• kød står øverst på ingredienslisten, dvs. også når vand er drænet fra (f.eks. tørret, malet kød). I fersk kød er vandet IKKE drænet fra – så når der står på fodersækken: Frisk kylling, eller frisk lam mv. så er det altså kød, hvor vandet endnu var i, da det blev vejet. Det betyder, at når vandet drænes fra i fremstillingsprocessen, vil vægten af kød være ca. 75% mindre, og så kommer kød til at stå på en af de nederste punkter på ingredienslisten.
• alle ingredienser er fra råstoffer der har haft ordentlige vækstbetingelser – det vil sige fritgående dyr, fritsvømmende laks, afgrøder der ikke trykkes. Ingen uspecificerede biprodukter! Det vil sige, at et foder der indeholder ”animalske biprodukter” er langt fra at være holistisk. Alle ingredienser skal specificeres ved deres navn
• foderet ikke indeholder allergener som f.eks. hvede, majs
• foderet ikke indeholder overflødige fyldstoffer som f.eks. fedtegrever, overdrevent mange kartofler, korn på førstepladsen i ingredienslisten …
• frugt og grøntsager er bearbejdet til at kunne optages af hund og kat
• der er den rette biologiske, ernæringsmæssige balance i foderet, så alle ingredienser spiller sammen og indgår i en symbiose i hunden eller katten
• der ikke testes på dyr i laboratorier
• alle smagsstoffer og konserveringsmidler skal være helt naturlige og nævnes ved deres eget navn. ”EU godkendte” konserveringsmidler er ikke naturlige.
• produktionen af foderet foregår på en høj-certificeret fabrik, hvor spildevand genbruges, lugtgener er fjernet, luften renses og filtreres – og hvor medarbejderne har FAIR forhold
• transporten er kortest mulig, og foregår på godkendte transport midler
Først da er der nemlig tale om, at vi ser på vores hund/kat og dens ernæring og miljøet som en nødvendig helhed.



Ofte sker der nemlig dét, når man vil gøre det så godt som muligt, at man kun får toppen af isbjerget med i sine betragtninger.

Det kan f.eks. være i forbindelse med de essentielle fedtsyrer:
Fisk – og især LAKS OG KRILL - er en virkelig god kilde til de essentielle fedtsyrer der hedder Omega3. Men hvis man ønsker at foderet skal være økologisk, vil man enten skulle undvære fisken eller stille krav om at fisken skal være fra de økologiske fiskefarme. Imidlertid er forholdene så usunde for fisken i disse fiskefarme, at det grænser imod decideret dyrplageri flere steder, og dødeligheden og sygeligheden er da også høj i fiskefarmene. Her er et klassisk eksempel på, at økologi ikke er nok, og hvor vi vil foretrækker den fritsvømmende laks og krill til hver en tid.

Norske forskere har iøvrigt fundet ud af, at Laks i fangenskab ikke tilnærmelsesvis syntetiserer den samme høje mængde Omega3 fedtsyrer som dens vilde broder, fordi den får et andet foder i fangenskab.
Derfor må fisken altså komme fra havene. Men det behøver jo ikke at betyde, at man skal fange dem præcis dér hvor koncentrationen af tungmetaller er størst. Man kan vælge de farvande og de områder, hvor tungmetallerne er lavest i koncentration, dvs. langt under det tilladte maximum. Her har man trådt et skridt tilbage og set på ernæring ud fra et holistisk synspunkt, dvs. mere end blot økologi.
"SE MERE PÅ FAIRPET.DK":http://www.fairpet.dk
Det samme gælder, når man taler om andre fødeemner. Ofte, når man kræver at det skal være certificeret økologisk, så giver man køb på andre egenskaber, for eksempel dyrs trivsel og arbejdsforhold - af den simple årsag, at økologi ikke indebærer de samme kvaliteter verden over. Der er IKKE nødvendigvis lighedstegn mellem Økologi og Fair behandling!

Det er utroligt vigtigt at huske på, at foderet skal opfylde de ultimative krav om et FULDFODER, dvs. at foderet ikke BARE er mad, men simpelthen skal give din hund eller kat den OPTIMALE ernæring.
Her er det særdeles vigtigt at lægge mærke til selve madens sammensætning. Hvilken kvalitet er der brugt, og i hvilket måleforhold er det tilsat i foderet. Det er meget godt, når du som ejer får lovet en masse om at det er 100 % økologisk, men så ikke kan gennemskue, at ingredienserne ikke længere er blandet i et forhold hvor de faktisk spiller sammen på den rigtige måde og således ikke opfylder DIT ultimative krav om et 100% fuldfoder, hvor der er taget højde for ALT. Der findes foder på markedet, hvor det er certificeret økologisk. Men KORN er første ingrediens, og kød kommer først længere nede. Måske oven i købet som frisk kød, dvs. endnu ikke drænet for den væske der jo ikke er med i det færdige foder.

Det er her begrebet HOLISTISK FODER kommer ind. Der er ikke bare tænkt i økologi. Der er tænkt i HELHED. I forebyggelse. Foderet skal støt og roligt understøtte din hund eller kats vækst. Din hund eller kat skal langsomt men sikkert bygges op af celler der er skabt på basis af en sund og komplet ernæring.
Det burde med andre ord ikke være nødvendigt, at du skal rende til dyrlæge i tide og utide, fordi din hund eller kat er ernæringsmæssigt og dermed ofte hormonelt ude af balance.

Økologi er - sagt lidt kortere - en lidt "snæversynet" indfaldsvinkel.
Man er nogle gange nødt til at træde et skridt længere tilbage og se den større helhed. Stille et mere bredspektret krav til sin hund eller kats foder. Det er simpelthen ikke tilstrækkeligt at foderet er økologisk, hvis korn eller anden kulhydrat er det der er mest af i foderet.

Tænk over det næste gang du læser bag på sækken hvad der egentlig er i foderet.
"SE MERE PÅ FAIRPET.DK":http://www.fairpet.dk

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner