Nytårsaften!!!

Nytårsaften!!!

--------------------------------------------------------------------------------

Hjælp - nytårsaften kommer!!!Når det drejer sig om en hund, som er hamrende bange for skud og fyrværkeri er der ikke længe til det store ragnarok. Og det er faktisk allerede i august/september hundeejeren er nød til at påbegynde arbejdet for at afhjælpe eller formindske hundens kommende angstoplevelse.
Meget ofte ringer folk til mig med ovenstående problem. Desværre er der mange, som reagerer for sent, og det er synd både for hund og hundeejer.
Hunden er et utroligt tilpasnings-dygtigt individ. Den har stort set fundet ud af at leve i vores civiliserede verden på godt og ondt. Men nogle ting er lettere at lære end andre. Nytårsfyrværkeri, skud, larm og voldsomme lysglimt er ikke oplevelser, hunde fra naturens side har nogen forståelse for, og derfor kan det ofte virke utrolig voldsomt og angst-provokerende.

Men hvad gør man for at hjælpe sin hund, som er bange - hvordan forbereder man den til nytårsaften?
Det arbejde, som hundeejeren skal i gang med, er bestemt af hundens alder, temperament, om den på forhånd er bange for skud, fyrværkeri og lysglimt og hvor dyb angsten er.
Er der tale om en hund, som er rystende angst, og som måske allerede påvirkes negativt i slutningen af november, hvor larmen og affyringen ofte starter, vil jeg anbefale ejeren at tage kontakt til en professionel adfærdsbehandler. Hver enkelt angstepisode vil forstørre problemet og ikke løse sig af sig selv. Men langt hen af vejen er det muligt for hundeejeren at forberede hunden på nytårsaften.


Som med alle andre problemer er det nemmere at forebygge fremfor at helbrede. I "Vore Dyr" nr. 85 skrev jeg en artikel om hvalpen i hjemmet, hvor jeg påpegede vigtigheden af blandt andet at vænne hundehvalpen til de mange underlige lyde, vi har i vores verden. Hvalpen/den unge hund skal ikke skånes for larm og pludselige lyde, men gradvist og med omtanke udsættes for disse.
Først og fremmest er det nødvendigt at iagttage, hvad det er, der påvirker hunden. Er det de enkelte knald, fuserne eller lysglimtene, der gør hunden bange?

Når man kender grunden til hundens ubehag gælder det om to ting:

1. At vænne hunden til denne påvirkning, at lære den at denne oplevelse hører hjemme under kategorien ufarlig.

2. At prøve at vende oplevelsen fra ubehagelig til behagelig.

Det er et tålmodighedsarbejde, ejeren skal i gang med, og det tager tid! Begynd på det absolut mindst skræmmende niveau, og tilvæn meget gradvist hunden til det, der får den til at reagere med angst.

Processen går stærkest, såfremt der samtidig arbejdes med at tilføre hunden positive erfaringer med de gradvise lydpåvirkninger. Der skal trænes flere gange daglig, og hundens reaktion skal nøje iagttages. Det er først tid til at gå videre, når hunden mere ikke berøres af påvirkningen.
En generel miljøtræning, hvor hunden lærer/har lært at larm i hjemmet, trafik, musik, fest og gæster ikke betyder noget, er en god start. Men hvalpen/den unge hund skal også erfare, at pludselige knald og andre underlige lyde ikke betyder noget, disse skal høre til de sanseoplevelser, der skal ignoreres. Hos bageren og andre steder pakkes varerne stadig ind i papirsposer, og disse er glimrende at øve skudtræning med på lang afstand, og mens hunden er optaget af noget den godt kan lide. Balloner, som knaldes, ligeledes på god afstand er, også brugbare. Ejeren skal være fuldstændig uberørt af lyden og blot forsætte med det, hunden og han/hun er i gang med. Knaldpistoler, som knægtene stadig leger med, og grydelåg slået sammen kan også anvendes med succes, men vær meget opmærksom på at det skal gøres på lang afstand. Det er ikke meningen at skabe et problem, men at undgå det!

Alt efter hvor omfattende hundeejeren vil gå til værks, findes der flere forebyggende tiltag. Der er produceret lydbånd, man kan arbejde med terapeutisk eller forebyggende. Disse lydbånd indeholder fyrværkeri- og skudlyde, som ejeren i gradvist tiltagende styrke kan afspille, mens hunden er optaget af noget behageligt. Senere kan en blitz udløst med retning væk fra hunden fungere forebyggende overfor pludselige lysglimt.

Der findes andre faktorer, som er med til enten at skabe eller forstørre hundes angst for fyrværkeri, skud - eller tordenvejr! Ejerens attitude er for eksempel et meget centralt element. Ejeren er, som hundens leder, stemningsangivende. Reagerer ejeren derfor med forskrækkelse over braget eller bliver på forhånd nervøs for hundens reaktion, påvirker dette hunden i negativ retning. Bliver hunden bange, er den menneskelige reaktion ofte at gå ind og trøste hunden, og forsikre den om, at det ikke var så slemt. Men dette er en stor misforståelse! Hunden opfatter nemlig denne trøst, som en bekræftelse i, at det virkelig VAR farligt, og angsten forstørres!
At skynde sig væk, såfremt hunden bliver bange, er ligeledes misforstået hjælp. Hunden vil så igen også opfatte det, som om, det virkelig er farligt, og den vil ikke have en chance for at finde ud af, at det jo ikke var så slemt, som først opfattet.
Andre og ældre hundes angst overfor fyrværkeriet har en tendens til at smitte til den yngre hund. Og heldigvis omvendt. Det kan ofte hjælpe en bange hund at tilbringe nytårsaften sammen med en ældre rolig hund, som ikke påvirkes af aftenens strabadser.

Heldigvis er der mange hunde, som med resigneret sindsro iagttager den vildskab, der ofte præger nytårsaften. Er man heldig at have sådan en hund, skal ejeren dog huske stadig at være opmærksom på hundens velbefindende.
Men er det den første nytårsaften hunden skal opleve - eller hvis ejeren ikke kender hundens reaktion på larm og skud, vil jeg anbefale, at ejeren arbejder forebyggende.

Selve dagen og aftenen kan tilrettelægges på en måde, der letter oplevelserne for hunden:

- Motionér og aktivér din hund grundigt inden det hele begynder, og gem aftenturen til det hele er overstået.

- Tænd for radioen/grammofonen, så lydpåvirkningen udefra ikke er så tydelig.

- Giv den vandskyende vat i ørerne (den skal i forvejen være vænnet til at have det i ørerne og samtidigt ikke forbinde det med ubehag).

- Træk gardinerne for.

- Lad ikke hunden alene, men ynk den ikke, lad som ingenting.

- Lad være med at holde stor fest.

- Lad den være sammen med en rolig ældre hund.

- Er der mulighed der for, så tag en tur i sommerhus eller på landet denne aften.

Der er mulighed for at underbygge og støtte såvel terapien som selve nytårsaften med visse håndkøbs-præparater, som virker angstdæmpende. Er hunden totalt opslugt af angst, kan hundeejeren kontakte sin dyrlæge for receptpligtig angstdæmpende medicin. Dyrlæge Bente Iversen, BIo Dyreadfærdsklinik anbefaler Anafranil, som er angstdæmpende, men ikke sløvende og som også kan anvendes under selve adfærdsbehandlingen.

Som det kan ses, er det en proces, der tager tid. Set fra hundens side, er det dog en god investering, og skylder vi ikke vore hunde også at kunne trives i november, december og den halve januar?

God fornøjelse.

Hundepsykologen

Lone Greva, cand.psych.
www.hundepsykologen.dk




"Husk lovpligtigt hundetegn":http://www.proftag.com
"`