Oprettet 7. april 2025

Skøn og kærlig Labrador Formel 1 hanhund på 3 år

Er du interesseret?
  • Danmarks største hundeportal
  • Opret konto
Kontakt sælger




Sælges til 3.000 kr.
Race
Race
Labrador Retriever
Alder
Alder
3 år
Placering
Placering
8300 Odder



Annoncebeskrivelse

Om Pablo
Pablo er opdrættet hos kennel Lab Showtime’s v/ Rikke Birk Nielsen. Hans far, Ale, var en vindende jagthund. Han har derfor stort potentiale til at udvikle sig videre inden for jagt, træning eller lignende aktiviteter. Pablo er ud af et kuld på i alt 9 – flere søskende viser sig rigtig godt inden for jagttræning og på markprøver. Kuldet er røntgenfotograferet med fint resultat, som kan ses på hundeweb eller opdrætters hjemmeside.

Pablo kan allerede:
• Gå pænt i snor
• Fri ved fod
• Kommer altid på hjemkald/fløjt
• Blive siddende, når han bliver bedt om det (Bliv)
• Dæk
• Komme på plads
Han er en kærlig og mild hund, der elsker nærhed og tryghed og har en stærk arbejdsiver, samt stor lyst til at samarbejde. Han trives bedst med mennesker omkring sig og vil helst ligge tæt. Han elsker vand og nyder en svømmetur, når muligheden byder sig. Han kører også uden problemer i bil.

Pablo har brug for træning i impulskontrol, særligt i nye omgivelser. Dette er et område, der arbejdes aktivt på, og han viser allerede gode fremskridt. Pablo lider periodisk af separationsangst, og derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis den nye ejer kan arbejde hjemmefra.

Pablo bor pt. ved mine forældre sammen med husets 3 andre hanhunde og en kat, og de fungerer fint sammen.
Det rette hjem for Pablo
Der søges en erfaren hundeejer, der har kendskab til labradorens behov og kan tilbyde Pablo en aktiv hverdag.

Det ideelle hjem:
• Gerne hus med aflukket have/ eller på et nedlagt landbrug
• Bor tæt på natur, skov eller åbne områder
• Har tid og overskud til træning og korrekt aktivering
• Har en ældre eller rolig hund, da Pablo trives bedst med en hundeven

Pablos helbred
Pablo har formodet intolerance eller allergi men er ikke færdig udredt. Han har haft tilbagevendende øregangsbetændelse og får ind imellem røde knopper på maven. Allergitesten har ikke slået ud på noget som påviser allergi, men han kører dog på allergifoder for at skabe balance i kroppen og har været medicineret dog med svingende resultat. Der er umiddelbart ikke en rød tråd i hans symptomer. og kræver derfor allergivenligt foder. Det er vigtigt, at hans nye ejer er indforstået med dette og kan tage ansvar for hans kost.

Hvis du mener, at du kan tilbyde Pablo et kærligt og trygt hjem, er du velkommen til at tage kontakt for en uforpligtende samtale.
Pablo’s opdrætter er gerne behjælpelig med træningsopstart og sparring. Ligeledes er ny ejer meget velkommen i opdrætters gruppe for alle hvalpe på FB.
Beliggenhed: 8300 Saksild

Annoncen linker til en ekstern side
Er du interesseret?
  • Danmarks største hundeportal
  • Opret konto
Kontakt sælger

;