Oprettet 18. februar 2025

Fluffy fransk bulldog hvalp søger nyt hjem





Alder
Alder
5 måneder
Placering
Placering
4600 Køge



Annoncebeskrivelse

Det er med et tungt hjerte, at vi har måttet erkende, at vi ikke kan give Buddy den tryghed og opmærksomhed, som han har brug for. Buddy har desværre seperationsangst, vi har brugt utallige timer på at træne og øve, men vores nuværende hverdag med fuldtidsarbejde – hvor vi ofte er væk i 6 til 8 timer – har desværre vist sig at være for meget for ham.

Buddy bliver dybt ulykkelig, når han skal være alene. Han hyler og søger efter os, og føler hele verden ramler sammen. Han ødelægger ikke noget når han er alene (fordi han er så glad for sit legetøj), han er simpelthen bare ikke i stand til at finde ro på egen hånd, når vi ikke er der.

Trods hans udfordringer med at være alene er Buddy den mest fantastisk hund. Han er utrolig kærlig og elsker at putte – uanset om du sidder i sofaen, på gulvet, i sengen eller endda på toilettet, er han hurtigt ved din side. Han er meget social, elsker både mennesker og dyr. Han er godt socialiseret med andre hunde, og er vant til at katte vil lege med ham.

Buddy er født den 7 september 2024, har en tysk stamtavle og skiller sig ud med både en lidt længere snude, længere bagben og længere krop end den traditionelle franske bulldog – det er avlet væk for at fjerne helbredsmæssige skavanker som ligger til racen. Han vejer omkring 12 kg. Han har en kondition, der matcher en schæfer, men selvom han er fuld af energi, nyder han også rolige stunder foran pejsen eller i sofaen. Han er pottetrænet, kender de basale kommandoer (nej, sit, kom, dæk, giv pote, vente, værsgo) og er et kæmpe madøre, hvilket gør ham nem at motivere. Han er ikke generet af hverken regn, sne eller fyrværkeri.

Der følger alt det nødvendige med – forskelligt tøj (som han ikke har problemer med at have på), mad- og vandskåle, ca. 7 kg hundefoder, et bur (hvis det ønskes, selvom han ikke er vant til det), masser af legetøj, en kurv (han er dog vant til at sove i sengen), stamtavle og en sundhedsbog.

——Hvorfor Skal Buddy Have Et Nyt Hjem?——
Vi elsker Buddy over alt på jorden, men vi har indset, at vi ikke kan give ham den opmærksomhed, han behøver for at trives. Buddy fortjener et hjem, hvor han bliver passet på af nogen, der har de rette forudsætninger eller erfaring med hunde med separationsangst. Vi forbeholder os derfor retten til at vælge den rette adoptant – en familie eller person eller par, der har erfaring med separationsangst eller et hjem, hvor Buddy ikke skal være alene i lange perioder.

Hvis du mener, at du kan give Buddy det hjem, han fortjener, og har lyst til at tilbyde ham et liv med både kærlighed, ro og de rette rammer, vil vi meget gerne høre fra dig.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.