Staffordshire bull terrier, hanhund, 2 år , m. stamtavle, salgsklar 2/1-2024
|
Chihuahua |
|
3390 Hundested |
Annoncebeskrivelse
Her er loke.
Han er den 1.1 blevet 2 år gammel. Loke søger et nyt og blivende hjem, hvis nye passende ejere kan findes.
Vi bliver desværre nødt til at gå af med ham, da vores ældste datter har udviklet allergi. Lidt om Loke:
Loke synes ikke selv at han er en hund, men nok nærmere et menneske som os andre. Han er meget social anlagt og vil gerne være med i alt der foregår, det gør sig gældende både for madlavning, rengøring og toiletbesøg. - Han kan virke som en hæmoride.
Loke er meget tæt knyttet til mennesker og tror ofte at han er en lille chihuahua, der kan sidde på skødet af en. Han elsker at putte med en på sofaen og tager også gerne en lur ovenpå dig. Gæster der kommer i huset er kun til for Loke - det tror han i hvert fald. Loke kan de basale kommandoer, som sit, dæk, give pote og på plads. På tur kan han gå uden snor og sagtens kaldes tilbage.
Han spiser heller ikke sin mad, før der bliver sagt værsgo.
Men som alle hunde, der har været en integreret del af familien, så følger der også lidt dårlige vaner med, Loke er en tiggerøv især når der er mad eller snacks på bordet, men han kan korrigeres til at gå væk, hvis han har sin kurv. Han er kærlig og så forsigtig som en staff nu kan være og er god og tålmodig med sin søster på 8 mdr. Umiddelbart kan han med alle hunde.
Fyrværkeri og høje brag er slet ikke noget for Loke, han bliver meget bange og bryder sig overhovedet ikke om det. Dagene op til nytårsaften er ikke sjove i Lokes verden.
Loke kan sagtens være alene hjemme, men har været vant til at der næsten altid har været nogen hjemme, udover det har Loke aldrig ødelagt noget i hjemmet, på nær et par toiletruller og plastikken på snørebåndsenderne da han var helt lille.
Han er passet med sine vaccinationer og har DKK stamtavle. Han er ikke kastreret. Kunne du/i være interesseret i Loke, så bedes I sende en beskrivelse af jer og jeres familie og hvad i kan tilbyde Loke. Kendskab til racen prioriteres højt.
Oplysninger: