Dogue de Bordeaux
Herunder finder du en liste af salgsannoncer med racen Dogue de Bordeaux.
En forveksles ofte med racen Mastiff - med god grund, de ligner nemlig til forveksling hinanden.
Racen blev tidligere (blandt andet) brugt som vagthund. Og den foretrækker stadig at ligge et sted, hvor den har udsigt. Så den kan holde styr på området.
Scroll længere ned på siden for at blive klogere på Dogue de Bordeauxs sind, pleje og historie.
Karaktertræk for Dogue de Bordeaux
Udvalgte annoncer
Hvad er en Dogue de Bordeaux?
En Dogue er en beskytter af hjemmet, som vil gøre alt for at passe på sin familie. Den har en følsom sjæl, og hvis du ved hvordan du skal håndtere denne race, så vil du få en ekstrem loyal firbenede ven for livet.
Se annoncer for racen længere nede på siden.
Kort og godt om racen Dogue de Bordeaux
Dogue er en meget venlig hund
Der egner sig godt til familier med børn
Den kan være på vagt overfor fremmede og andre dyr.
En Dogue kan være alt mellem lys til mørkerød fawn.
Den er relativ nem at pleje
Men dens hovedet og andre steder, hvor den har hudfolder, bør rengøres ofte
En Dogue bliver oftest mellem 5 og 8 år
Vejer 54 - 65 kilo
Og er alt mellem 57 - 67 cm høj.
Hvordan er en Dogue de Bordeaux sind?
En Dogue som er socialiseret korrekt er venlig med et godt temperament.
Vil du eje en Dogue og har du forstand på hvordan du skal knytte et bånd med denne race, så vil du kunne få en loyal ven for livet.
Den er hengiven og elsker sin familie mere end noget andet.
Men det skal også siges, at en Dogue kan være ret så stædig, arrogant og vil dominere dem, der ikke sørger for at gå i gang med opdragelsen tidligt.
Den ved godt hvad den er i stand til, og det gør den til en fremragende vagthund.
Bare dens udseende vil sikkert være nok til at skræmme indbrudstyve væk.
Hvordan er en Dogue de Bordeauxs forhold til børn og andre kæledyr?
En Dogue er en vagthund med stort V, især hvis du har hjemmeboende børn - så skal du ikke være i tvivl om at den vil gøre alt for at passe på sit territorium og sin elskede familie.
Børn, der tidligt lære, hvordan man korrekt kan nærme sig og leger med hunde generelt, kan få en fantastisk følgesvend ud af en Dogue.
I forhold til andre dyr, så kræver racen en tidlig og fokuseret socialisering for blandt andet at forhindre aggression mod andre dyr og uberettigede aggressioner mod fremmede mennesker.
Hvad kræver en Dogue de Bordeaux af motion og stimulering?
I og med at Dogue er en stor fætter, så bør du begrænse træningen, eller holde det på et lavt niveau indtil den er mindst 18 måneder.
De bør nemlig ikke overanstrenges og bør heller ikke få lov til at løbe op og ned ad trapper eller hoppe ned fra sofaen mv. da deres knogler og led, slet ikke er stærke nok i den alder, til at holde dens tunge vægt.
I stedet kan svømning være en fremragende motion for din Dogue, også fra den er under 18 mdr. da det ikke slider på samme måde.
Når først din Dogue er over 18 mdr, så har den vokset sig stærk og kan deltage i mere anstrengende aktiviteter.
Derudover skal den ud og gå nogle dejlige ture, hver eneste dag for at holde sig i form. Leg i haven eller i hundeparken vil heller ikke skade.
Andre aktiviteter som en Dogue vil kunne gøre sig dygtig indenfor er: lydighed, terapiarbejde, sporing og redningsarbejde.
Sådan opdrager du din Dogue de Bordeaux
Oplevelser i de første 4 måneder af en hvalps liv, har meget stor indflydelse på hvordan hvalpen vil se på verdenen når den bliver ældre.
Som hvalpeejer handler det derfor om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund.
En hundetræner kalder denne process for socialisering og er ikke en undtagelse for dig som gerne vil eje en Dogue.
Dogue de Bordeaux er en meget følsom ven, der har brug for tillid.
Derfor kræver denne race en opdragelse, der er baseret på ekstra meget kærlighed, da den ellers vil blive sky.
Du bør ligesom med alle andre hunde altid have den tilgang til træningen, at det skal være sjovt. Derudover skal du være tålmodig, fastholdende og konsekvent - så skal det nok gå det hele.
Hvilke kendte sygdomme har Dogue de Bordeaux?
Dogue er generelt en sund og rask race.
Men det skal nævnes, at racen har nogle genetiske problemer, som den kan blive ramt af.
Ikke sagt, at netop din hund bliver ramt af en genetisk sygdom - du skal blot være informeret om muligheden, hvis du har en Dogue eller overvejer denne skønne race.
Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:
Hjertesygdom
Kræft
Ortopædiske problemer (såsom hofter og albuer)
Epilepsi
Ansvarlige opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.
Derudover skal du være opmærksom på at en Dogue kan blive oppustet, gastrisk dilatation og volvulus.
Det lyder måske ikke særlig alvorligt, men det kan det altid blive!
Derfor bør ejere sætte sig ind i at genkende tegnene på om deres Dogue er blevet ramt af oppustethed, samt vide, hvad de skal gøre, hvis det sker.
Hvad er en Dogue de Bordeaux gennemsnitsalder?
En Dogue bliver oftest mellem 5 - 8 år.
Hvordan ser en Dogue Bordeaux ud?
Tidligere fandtes denne race i to størrelser; en mindre version og den store som vi stadig kender i dag. Den mindre blev dog helt udryddet tilbage i 1700-tallet.
Dengang blev racen også kaldt for "Bordeaux Mastiff" eller "Bordeaux Bulldog".
Den store version af Dogue de Bordeaux er en uhyre kraftig ‘’bror-lignende’’ hund til Mastiff-typen.
Den er udstyret med det mest massive bulldog-lignende hovedet i hele hunde-riget, en stor kæbe og store udtryksfulde øjne samt en pande, der ser dybt frustreret ud.
Dens krop er stor og tung, men tag ikke fejl af det, for den er stadig lynhurtig og kan springe afsted som en løve, der er på jagt efter et bytte, hvis den føler for det.
Douge de Bordeaux's pels findes i følgende farver:
Lys fawn
Mørkerød fawn
Derudover er pelsen kort, glat, fin og blød.
Hvordan plejer jeg en Dogue de Bordeaux?
En Dogue, er forholdsvis let at pleje. En tur med hunde-børsten en gang om ugen, vil højst sandsynligt være nok.
Ud over regelmæssig ugentlige børstning vil din Dogue have brug for et bad hver fjerde uge.
Når denne vuf, har været i bad er det meget vigtigt at tørre den efterfølgende med et håndklæde, for at sikre at der ikke gemmer sig fugt i dens folder - især i hovedet.
Rynkerne i denne races hoved, har nemlig brug for særlig opmærksomhed mindst en gang om ugen, og gerne dagligt for at sikre at de områder er helt rene og tørre.
Klip negle en eller to gange om måneden.
Hvis du kan høre neglene klikke på gulvet, når din hund går rundt, så er de for lange.
Ørerne bør også kontrolleres ugentligt for rødme og / eller dårlig lugt, da det kan indikere en infektion - og tandbørstning er selvfølgelig også et must.
Al pleje bør allerede starte fra din Dogue er hvalp, og gøres til en positiv oplevelse med ros og belønning.
Det vil knytte jer tættere sammen og gøre plejen meget nemmere når din hund er voksen.
Hvad er historien om Dogue de Bordeaux?
Denne race er simpelthen så gammel, at historien strækker sig så langt tilbage, at det nærmest er umuligt at fastlægge dens nøjagtige oprindelse.
En teori går dog på, at den oprindeligt stammer fra Frankrig, men har udviklet sig gennem tusinder af år.
Andre teorier lyder, at Mastiff, Neapolitan Mastiff, Tibetan Mastiff og græske Mastiff-typer, kan være mulige forfærde til denne skønne hund.
Nogle tror på, at Dogues forfædre blev introduceret til Frankrig (dengang kaldet Gallien) af Julius Cæsars, som erobrende legioner i det første århundrede f.Kr. Romerne anvendte disse enorme Mastiff-typer, som krigshunde og som vilde dyr til underholdning i arenaen.
Senere fik denne race også job som jagt og vagthund og endnu senere fik den også lov til at drive kvæg - så kom ikke og sig, at den ikke har prøvet lidt og hvert.
I USA blev Dogue de Bordeaux først en populær hund i 1989, efter en hund af denne race deltog i filmen Turner og Hooch, med Tom Hanks.
Efter denne film vandt racen mange menneskers hjerter, og populariteten i at eje en Dogue steg ikke kun i USA, men flere steder.
Er du og racen Dogue et godt match?
Hvis du vil have en beskyttende, stor hund der vil elske dig ubetinget, hvis du behandler den korrekt, så kan en Dogue være den rigtige hund at købe for dig!
3 spørgsmål, som du bør stille dig selv inden du vælger at afskaffe en Dogue de Bordeaux:
Har du nok plads, som din Dogue har bevæge sig på?
Har du forstand på kærlig hundeopdragelse?
Har du børn, som ved hvordan de skal omgås hunde?
Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne kæmpe charmetrold.
Held og lykke!
Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.
Powered by Froala Editor
Vær opmærksom på at denne race lider af store sundhedsmæssige problemer, da der kun i få år har været sundhedsrestriktioner på avlsdyrene. Der er især tale om hofte- og albuedysplasi, der medføre at mange af hundene enten skal gennemgå sværre og dyre operationer og at man skal tage meget hensyn til ikke at motionere dem forkert. Desuden er der risiko for hjerteproblemer og hårsækmider. Da dette er arvelige lidelser bør man aldrig købe en bordeaux uden samtavle, da det godt nok ikke udelukker at hvlpen kan fejle noget arveligt, men gør den mindre idet forældredyrne er helbredsudersøgt. Iforhold til sind og personlighed er det intet mindre end den perfekte hund, hvis man ønsker en rolig og kærlig hund, der vil følge sin familie i tykt og tyndt, og ikke kræver flere lange gåture hver dag.
Hvad er begrundelsen for at afvise en kommentar??? ---------------------------------------------- Hej Karen Aillaud Vi har afvist følgende kommentar, som du har indsat under Dogue de bordeaux : Dogue de Bordeauxens primære funktion var altså vagthund - og ikke kamphund! Det ville altså være mest korrekt at bytte om på rækkefølgen som I har skrevet det! Tak for dit bidrag! Med venlig hilsen Gipote.dk Husk også at besøge Gipotes katteside og hesteside: www.kattepote.dk og www.heste-forum.dk
Dogue de Bordeauxens primære funktion var altså vagthund - og ikke kamphund! Det ville altså være mest korrekt at bytte om på rækkefølgen som I har skrevet det!