Karaktertræk for Podenco Andaluz

Aktivitet
Daglig motion
  • Størrelse
    Størrelse
  • Pelspleje
    Pelspleje
  • Træning
    Førstegangsejer
  • Fældning
    Fælder
  • Gøen
    Gøer hunden
  • Børnevenlighed
    Børnevenlig
  • Lydighed
    Lydighed
  • Vagthund
    Vagthund

  • Podenco Andaluz De smukke, blide podencoer Podencoer er skønne, milde, intelligente, energiske spanske jagthunde, hvis skæbner er ganske grusomme. Podencoerne er ukendte for mange og elsket af de, som kender til dem og måske sågar er så heldige at bo sammen med en eller flere af dem. Karakteristisk for podencoer er de store ører, der som radarer bevæger sig efter lyd, hvilket kan betyde, at ørerne det ene øjeblik står ret op for det næste at ligge helt fladt på hundens hoved. Podencoerne findes i mange størrelser og forskellige racer. Den podenco vi møder flest af på internaterne i Sydspanien er Podenco Andaluz og mange skønne blandinger heraf. Denne podenco er lokalt anderkendt som race i Andalusien og er talrig. Podenco Andaluz findes i fire varianter: Tall (Podenco Andaluz Talla Grande) 53 - 64 cm, 21 - 33 kilo Medium (Podenco Andaluz Talla Mediana) 42 - 53 cm, 10 - 22 kilo Small (Podenco Andaluz Talla Chica) 42 - 42 cm, 5 - 11 kilo. Maneto (Podenco Andaluz Maneto) lille, kortbenet Podenco Andaluz findes endvidere i en korthåret, ruhåret og en langhåret variant. Fælles for alle varianterne er manglen på underuld, ligesom pelsen på benene hos de tre varianter altid er kortere end på resten af kroppen. Podenco Andaluz findes i mange nuancer af hvid, hvid/kanel samt mange nuancer af kanelfarvet. Denne podenco er specialist i harejagt og er avlet til netop jagt gennem generationer. Podencoen er også en fortrinlig apportør. Denne fantastiske og meget opmærksomme jagthund med den sublime lugtesant og hørelse er en vidunderlig flokhund, som ikke trives som alenehund. I flokken bliver den stimuleret, i flokken får den opfyldt sit sociale behov som blandt andet inkluderer at ligge tæt og at lege. Som familiehund er podencoen en yderst loyal og hengiven hund. Indendøre er den en tilbagelænet livsnyder som holder af at være, hvor dens familie er. Den er særdeles samarbejdsvillig og altid med et glimt i øjet. Podencoen er kvik og følsom og hårdhændet behandling kan få den til at at bryde det bånd, der ellers bandt den til familien. Podencoen kan være reserveret overfor fremmede og den er vagtsom. I Spanien, hvor podencoer som oftest holdes i store flokke, bliver tusinder og atter tusinder hvert år kasseret som jagthunde. Mange ender deres dage på grum vis, mishandlede, hængt og forladt. Et stort antal bliver indleveret til killing stations til aflivning. Her står de i store grupper og afventer deres skæbne. Kun få bliver reddet af dyrevelfærdsorganisationerne, da så få mennesker kender til disse dejlige hunde og podencoerne derfor optager plads på internaterne for hunde, som vi alle kender og gerne vil adoptere. Podencoen er en fortrinlig sportshund, som er egnet til alt fra lydighed over spor til agility. Dog er det vigtig at vide, at podencoen ikke kan gå fri udenfor indhegnede områder. Jagtinstinktet ligger dybt i den og, den vil givetvis gå på jagt, hvis den får chancen. Podencoerne kommer tilbage, når de er færdige med deres arbejde - jagten. Men for hundens, vildtets og vores egen sjælefreds skyld, bør man altid sikre sig, at podencoen ikke går på jagt. Podencoen har allerede sin lille, trofaste flok tilhængere. Vi oplever, at netop denne hunds charme og blide sind, kækhed og loyalitet er en stor gave. Det er vores ønske, at flere vil "opdage" denne race, således at vi kan være med til at hjælpe langt, langt flere af disse hunde, som er i så stor nød i deres hjemland Spanien. Racebeskrivelsen er skrevet af Pia fra www.spanskehunde.dk `img:222171:600`
    Ønsker du at købe eller sælge en Podenco Andaluz?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Podenco Andaluz til salg

    Log ind for at kommentere
    0 kommentarer