Boxeren blev i 1800-tallet skabt som jagthund.
Her hjalp den adelsmænd med at jage. Dens modstandere var bjørne, hjorte og vildsvin I dag er Boxeren en fantastisk familie- / konkurrence hund.
Den er kendt for at være; intelligent, opmærksom, frygtløs, sjov og venlig på én og samme tid.
Scroll længere ned på siden for at blive klogere på Boxerens sind, pleje og historie.
Karaktertræk for Boxer
Udvalgte annoncer
Boxer, schæfer, rottweiler Hvalpe. 8 stk 3 hanner 5 tæver. 3 hanner er sort. 5 sorte 3 gule Salgs klar nu. Medfølger hvalpe pakke. Vaccineret og chippet . Ring. telefon Befinder sig 9370. <b>Oplysni...
Jeg er dvs. Nød til og sælge min skønne pige hun er 75% Old english bulldog og 25% Boxer pga. en Arbejds skade. Hun er ligeså god som dagen er lang rigtig god til børn I alle aldre. Hun er stadig lidt...
Er du interesseret i en stor hund, som kan passe på dig og din familie, og som samtidig kan lide at putte og underholde dig med klovneagtige tricks - så er Boxeren måske noget for dig.
Kort og godt om Boxeren
En Boxer er stor, stærk og muskuløs hund
Har et firkantet hoved og en flad næse
Boxeren egner sig ikke til at bo udendørs
Den skal bo der hvor dens ejere er, og have adgang til en dejlig hundekurv
En Boxer kan være reserveret overfor fremmede hunde af samme køn
Den elsker børn og vil beskytte sin familie mod alt i verden
Boxeren kræver minimal pleje
Men meget motion
En Boxer kan leve op til 12 år
Vejer 25 - 32 kilo
Og er alt mellem 53 - 63 cm høj.
Hvordan er en Boxers sind?
En Boxer er kendt for at være intelligent, opmærksom, frygtløs, sjov og venlig på én og samme tid.
Det er en loyal ven, som elsker at lege og hoppe rundt, som en vaskeægte spring-optimist (kender du en Boxer, så ved du hvad jeg mener). :-)
Boxere betragtes ikke som fuldt modne, før de er tre år gamle.
Det betyder, at det er en af de hunderacer, som har en meget lang hvalpe tid - faktisk en af de længste i hundeverdenen.
Det er sikkert der, deres klovnede opførsel kommer fra.
Spørger du en Boxer-ejer vil personen sikkert kunne nikke genkende til racens klovneri, som blandt andet udtrykkes ved et ‘’woo-woo’’ (helt nede fra maven), som i ‘’se på mig’’ samtidig med den udføre en lille dans, når den bliver begejstret.
Udover at underholde dig, fungerer racen også godt som en vagthund, der vil passe på sin familie - præcis på samme måde som en Mastiff, vil gøre det.
Det skal dog nævnes, at en Boxer er en hus-hund og kan ikke udelukkende bruges som vagthund.
Dvs. du må ikke købe en Boxer med tro på, at den skal bo udendørs i en hundegård - det er dens pels alt for kort og uegnet til.
Jo vist, den vil elske at være ude, uanset om det er i en hundegård eller en indhegnet have.
Men når det er koldt, så skal den indenfor og putte varmt og trygt i sin kurv.
Hvis du er villig til at give racen godt med motion, træning og en dejlig hundeseng, så vil du få en fantastisk hund og følgesvend i mange år, som vil elske at gøre alt for dig og resten af familien.
Kan en Boxer med børn og andre kæledyr?
På trods af at en Boxer er fyldt med energi, kan den oftest mærke, at den skal være mere forsigtig og tålmodig over for mindre børn.
Det betyder dog ikke, at du må lade dem være alene, eller ikke være påpasselig.
En Boxer er nemlig en stor og stærk hund, og kan nemt (ved et uheld) komme til at skade mindre legekammerater, uden den har kontrol over det.
Overfor fremmede er den mere forsigtig, den hilser dem venligt velkommen i hjemmet, men holder øje og kan blive aggressiv, hvis den kan fornemme at dens familie eller hjem er i farer.
Hunde af samme køn, er Boxeren ikke altid glad for, mens det ikke er noget problem med det modsatte køn - sjovt nok :)
Hvad kræver en Boxer af motion og stimulering?
For at holde en Boxers muskler tonet og tilfredsstille dens behov for motion og stimulering, så skal du hver eneste dag, sætte tid i kalenderen til at lege eller gå ture med den, mindst to gange om dagen - på en halv times varighed.
Boldkast, lange gåture eller hundesport såsom agility eller frisbee, vil din Boxer elske.
Derudover ses det at racen udmærker sig rigtig godt inde for hundesport som lydighed, smidighed, at gå spor samt i rollen som narkohund og til redningsarbejde.
Hvordan opdrager jeg en Boxer?
En Boxer er meget en legende hund med høj energi, og det bør du udnytte ift. til træningen.
At give din Boxer masser af daglig træning, er den bedste måde at sikre en god opførsel.
En træt Boxer er en god Boxer. For de har brug for rigelig med træning hver eneste dag.
I og med, at racens er avlet til at jagte vildt betyder det, at de bruger en god del tid på at hoppe og springe rundt.
Som unge-hunde har de konstant brug for påmindelser om, at holde sig "nede" på jorden.
Fordi Boxeren er en stærk, aktiv og legende hund, er den måske ikke det bedste valg for en meget skrøbelig ejer.
Ej heller ikke for et lille barn, der nemt kan blive overvældet af denne venlige hoptimist-hund.
Racen er intelligent, men den kan samtidig nemt komme til at kede sig ved gentagelser, så sørg for at træningen er varierende.
At få din Boxer til at tage træning seriøst kræver, at du begynder tidligt og bruger faste retfærdige træningsmetoder og positiv motivation i form af ros, leg og madbelønning.
Husk at være konsekvent, fordi din Boxer er klog vil den lynhurtigt bemærke, hvis du lader den slippe af sted med noget.
De fungerer faktisk lidt på samme måde som små børn i trodsalderen - de skubbe til dine grænser for at se, hvad de kan slippe af sted med.
Derudover skal racen ligesom alle andre racer selvfølgelig udsættes for mange forskellige mennesker, seværdigheder, lyde og oplevelser som hvalp - som muligt.
Det er dette hunde-kyndige vil kalde for den tidlige socialisering, som er en vigtigt del af, at danne en god voksen hund.
Hvilke sygdomme forekommer oftere hos en Boxer?
Boxere er generelt sunde og raske hunde.
Men det skal nævnes, at racen har nogle genetiske problemer, som den kan blive ramt af.
Ikke sagt, at netop din hund får en genetisk sygdom - du skal blot være informeret om muligheden, hvis du har eller overvejer denne race.
Seriøse opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.
Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:
Kræft i form af mastcelletumorer, lymfom, hudkræft og hjernesvulster (især hvide boxere) Hvis din Boxer er lys, skal du anvende solcreme på ørerne, næsen og pelsen, når den er udendørs.
Hjertefejl
Boxer-kardiomyopati
Hoftedysplasi
Hypothyreoidisme
Hornhindedystrofi
Demodicosis
Døvhed
Miljø- og fødevarerelaterede allergier
Gastrisk dilatation-volvulus (GDV)
Derudover har en Boxer ikke særlig høj tolerance for hverken ekstrem varme eller kulde, og skal derfor altid holdes inde i huset som et elsket familiemedlem.
Hvad er gennemsnitsalderen på en Boxer?
En Boxer bliver oftest mellem 10 - 12 år.
Hvordan ser en Boxer ud?
En Boxer er kendt for at være stor, muskuløs og firkantet - med udtrykket ‘’her kommer jeg’’.
Dens næse er fladt trykket ind i hovedet, som om den lige har været en tur i bokseringen og fået en på trynen.
Det gør at racen både ser farlig, sjov og sjusket ud, på én og samme tid.
På grund af deres legende natur og ubegrænsede energi kaldes de også for "Peter Pan" af nogle avls-kyndige.
Pelsen er kort, glat, tæt og fås i flere forskellige farver:
Fawn, som spænder fra let tan til mahogni
Brindle, som er et slående tiger-stribet mønster af sorte striber ovenpå en fawn-farvet pels.
Yderligere vil Boxeren altid have en sort maske i hovedet, med en hvid stribe eller flamme der løber fra øjnene og ned til snuden.
Andre hvide markeringer kan også forekomme. Bemærk dog, at hvide markeringer, der dækker mere end en tredjedel af dens krop, giver en direkte diskvalifikation i showringen.
Det skyldes, at overdreven hvide markeringer hos en Boxer desværre gør dem mere modtagelige for helbredsmæssige sygdomme, såsom hudkræft og døvhed. :(
Tidligere blev Boxere med store hvide markeringer ofte aflivet, men i dag anbringer de fleste opdrættere dem heldigvis hos familier, som knus-elsker dem - på trods af at de aldrig kan blive konkurrencehunde og muligvis bliver ramt af grimme sygdomme.
Hvordan plejer jeg min Boxer?
Racens korte, skinnende pels kræver meget lidt pleje.
En tur med en børste i ny og næ er rigeligt, for at holde de få hundehår væk, som Boxeren kaster af sig.
De fleste hunde af denne race er meget renlige - de er faktisk kendte for at pleje sig selv, lidt ligesom katte gør.
Derfor bør Boxeren ligeledes kun komme i bad ved behov - i ny og næ - den daglige vasketur, det klare den selv.
Tandpleje er selvfølgelig en nødvendighed.
Du bør børste din hunds tænder og købe godbidder som er designet til dens tandhygiejne, som kan hjælpe til en sundere mund.
Start når din Boxer er ung, så den bliver vant til det, og gør det gerne to eller tre gange om ugen, hvis du ikke har tid til det dagligt.
Undgå at lade neglene vokse sig for lange, da det kan ende med at blive ret smertefuldt for din muskuløse ven.
Klip dem gerne en gang om måneden, så burde de være i orden. Sidst men ikke mindst skal du rengøre dens øre regelmæssigt for at fjerne overskydende voks og snavs, så der ikke udvikles en øreinfektion.
Hvad er historien om Boxeren?
Boxeren som vi kender den i dag, kan spores tilbage til Tyskland i slutningen af 1800-tallet.
Dens forfædre var den tyske Bullenbeisser - som stammer fra en blanding af racerne Mastiffs og Bulldog.
Bullenbeisser blev brugt af adelsmænd som jagthund i århundreder til at jage bjørne, vildsvin og hjorte.
Dens opgave var at fange og holde byttet indtil jægeren ankom. Af politiske årsager i Tyskland, mistede Bullenbeisseren senere sit jagt-job - og begyndte i stedet at blive brugt af landmænd og slagtere til at beskytte og drive kvæg.
Den Boxer, vi kender i dag, blev først udviklet i slutningen af det 19. århundrede.
En mand fra München ved navn Georg, avlede en brindle-farvet Bullenbeisser ved navn Flora, med en lokal hund af ukendt oprindelse.
I kuldet var en fawn-hvid han, der blev navngivet Lechner's Box. Det antages at være starten på den Boxer, som vi kender i dag.
Er du og racen Boxer et godt match?
En Boxer anbefales ikke til skrøbelige sjæle, da den med sin klodsede og stærke krop, i så fald, nemt kan vælte en, uden det er med vilje.
Yderligere har denne race har brug for en selvsikker træner, der er konsekvent og fast, men også kærlig.
3 spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du vælger at afskaffe en Boxer:
Er du et erfarent hundemenneske?
Vil du gerne have din hund tæt på dig?
Er du en aktiv hundeejer?
Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne lille hoptimist.
Held og lykke!
Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.
Powered by Froala Editor
Hej.. Jeg overvejer meget at få mig en Boxer..Er der noget jeg skal være specielt opmærksomme på ? på forhånd tak :)
Jeg er endnu en lykkelig ejer af en vidunderlig boxer tæve. Og som tidligere skrevet er boxeren enormt hengiven til sin ejer. Så ønsker man en hund som udviser oceaner mængder af kærlighed og omsorg for sin famile, så er man et skridt i den rigtige retning hvis man har kig på boxeren. Man skal dog som ejer være forberedt på eventuelle spidse bemærkninger fra uvidende mennesker, som tror at boxeren hører ind under kategorien "muskelhund", og at den grundet sit lidt rå udseende M
*Hej boxer-ejere. Jeg er en ung studerende på snart 20 år. Jeg bliver student til sommer og flytter hjemmefra og har derfor i sinde at anskaffe mig en hund som muligvis godt kunne tænkes at blive en boxer. Siden jeg har været ganske lille har jeg haft et stort ønske om at få mig en hund og plaget min mor til ukendeligheder, men nu har jeg til sommer endelig en mulighed for at få min egen. Jeg har derfor ingen erafaring med hunde, men ved det kræver et stort arbejde og derfor spørg jeg nu jer til råds :); Hvor mange timers arbejde bruger I på jeres boxer, samt hvad koster det jeg økonomisk at have jeres hund? Jeg har hørt meget om at mops som har det samme slags næseparti som boxer har mange problemer og det er derfor en dyr hund i dyrelægeregninger. Har boxer det samme problem, samt hvor mange problemer har I haft med jeres boxer ren sygedomsmæssigt. Jeg glæder mig meget at høre tilbage fra jer. M.v.h. Cecilie Adelaide
hej jeg er en lykkelige ejer af en boxer med stamtavle(ulykkelige)fordi hun desværre er syg hun har en uhelbredlig nyresygdom nepropati,er på specialfoder glad og godt tilpas, vi tager en dag af gangen, vi ved hun dør af sygdommen, hun kan ikke våre alene hjemme, vi er heldigvis efterlønner så hun er altid med os hun er kun 1,6 mdr gammel hvorlænge hun kan leve ved vi ikke, det er hårdt, vi gør alt for hende. den sidste boxer vi havde blev 11 år så de kan blive gamle .hilsen luna
En boxer er en loyal og trofast ven for livet, den beskytter sin familie, passer på sit hjem, og er en dejlig glad familiehund der elsker børn. En boxer er legesyg hele sit liv, og bliver den syg er den ikke en hund der lader sig mærke med det, den er sej og viser sjældent at den har ondt. Den elsker aktivitet og fysisk udfoldelse, og at bruge sin hjerne. Boxeren er en stærk hund og er derfor ikke egnet til ældre mennesker Den er meget glad for nærkontakt, og elsker at ligge i sofaen eller sengen. En boxer kan godt være alene hjemme, men den er ikke glad for det, og 8-10 timer alene er ikke lykken. At være den lykkelige ejer af en boxer,er det samme som at ens liv bliver fyldt med glæde, kærlighed,og trofasthed hver dag. Lea Hildebrand
En boxer knytter sig stærkt til sin familie. Den elsker at blive aktiveret ikke kun fysisk men så sandelig også psykisk- med opgaver til hjernen. De er intelligente og tilpasser sig hurtigt familiens rytmer.Den er en fantastisk brugshund til dem der har de tanker - og en skøn familiehund til hele familien - hvis man bare husker at det er en brugshund der skal aktiveres.Da boxeren er så tæt knyttet til familien er den ikke særlig god til at være alene hjemme, og det er derfor noget der skal trænes meget fra de er helt små. En gang boxer, ALTID boxer;o)