Bichon Frisé er livlig, glad og hengiven over for alle og enhver.

Det er en kvik, lille selskabshund.

Scroll længere ned på siden for at blive klogere på Bichon Frisé sind, pleje og historie.

Karaktertræk for Bichon Frisé

Aktivitet
Daglig motion
  • Størrelse
    Størrelse
  • Pelspleje
    Pelspleje
  • Træning
    Førstegangsejer
  • Fældning
    Fælder
  • Gøen
    Gøer hunden
  • Børnevenlighed
    Børnevenlig
  • Lydighed
    Lydighed
  • Vagthund
    Vagthund

  • Udvalgte annoncer

    Image
    bichon frise, hvalpe, 9 mdr. , salgklar 15.11.2024

    På grund af min kones sygdom søger vi ny familie, gerne med masser af kærlighed. Han er den dejligste familiehund. Han er klar til at rejse. Han er registreret i Dansk Hunderegister og kommer med all...

    Alder
    8472 Sporup
    Image
    Bichonpoo ( Bichon frisé og Puddel ) , hvalpe, 6 uger

    Bichonpoo til reservation Hvalpe leder efter gode, kærlige familier, der ønsker et nyt familiemedlem. Hvalpe socialiseres med andre hunde, gæster og børn. den er også opdraget med forskellige daglige ...

    Alder
    4653 Karise

    Hvordan er en Bichon Frisé

     Bichon Frisé er en munter, lille hunderace men med et kæmpe hjerte der er klar til at give dig alt den kærlighed du kan rumme. 

    Og ja en Bichon Frisé tager også meget gerne imod din kærlighed. 

    Med sine store sorte øjne og fluffy hvid pels ligner en Bichon næsten en bamse eller et stykke legetøj, og det burde ikke tage dig lang tid at finde ud af, at en Bichon Frisé vil være din gladeste og mest entusiastiske følgesvend.

    Med den kompakte krop, baby-dukke-ansigter og fluffy hvidt hår er en Bichon Frisé en meget tiltalende race, men nu er det jo ikke kun udseendet der tæller. Heldigvis er en Bichon lige så smuk indeni som udenpå. 

    Racen Bichon Frisé, er relateret til flere små racer, selvom racen ofte forveksles med hvide pudler er det dog ikke tilfældet.

    En Bichon Frisé er dog beslægtet med hunde som: Coton de Tulear (bomuldshund), Bichon Bolognese, Havaneseren og Malteserne. 

    Middelhavet og at være blevet taget med på handelsruter til andre lande.

    Kort og godt om racen Bichon Frisé

    • Racen er mild og intelligent 

    • Livlig og elsker at lege


    • Bichon Frisé kan ikke lide at være alene i lange perioder.

    • Elsker gåture, men er ikke specielt motionskrævende

    • Sætter pris på nye indtryk og på at løse mentalt stimulerende opgaver

    • Bichon Frisé har en fin og silkeagtig pels, med lette proptrækkerkrøller

    • Pelsen skal hver dag børstes omhyggeligt, og den skal vaskes ofte

    • En Bichon Frisé bliver 12-15 år 

    • Hanner og tæver vejer mellem 3 og 5 kg. 

    • Hanner måler 23-30 cm. og tæver ca.23-28 cm. 




    Bichon Frisés personlighed

    En munter attitude er en af de mest fantastiske egenskab ved en Bichon Frisé personlighed. 

    Denne hund elsker at blive elsket, nyder at være centrum for opmærksomheden og er dygtig til at charme sin familie, naboer, hundefrisører eller dyrlæge med sin vindende personlighed.

    Derudover har en Bichon Frisé en legende og yderst selvstændig side, men det betyder ikke, at den kan lide at være alene. 

    Faktisk hader denne race at være alene og lider ofte af separationsangst, hvis den bliver efterladt alene i mange timer.

    I sådanne situationer kan en Bichon Frisé begynde at ødelægge ting ved at tygge og rive alt ned, som er i syne og i en højde hvor den kan få fat i det. Dette betyder naturligvis at en Bichon Frisé bestemt ikke er en race, du bør vælge hvis du er væk hjemmefra i lange perioder.

    En Bichon Frisé forhold til børn 

    Med sin familien i nærheden er en Bichon Frisé kærlig og legende. 

    De nyder at ledsage deres familie og ønsker at deltage i daglige aktiviteter (alle aktiviteter). 

    De udgør altså en fantastisk familiehunde og er tilmed vidunderlige legekammerater til børn. 

    De nyder at være sammen med børnene, deltage i deres lege eller blot at sidde i deres skød. 

    De er meget tolerante over for støj og anden postyr, der er forbundet med børn.

    OBS! Selvom en Bichon Frisé er søde og tolerante hunde, skal du altid lærer børn, hvordan man begår sig over for en hund, og du bør altid overvåge eventuelle interaktioner mellem hund og små børn, for at for forhindre at hverken din Bichon Frisé eller et barn, kommer til at overskride hinandens grænser. 

    Det er hverken godt for hunden eller barnet. 

    Børn såvel voksne må aldrig nærme sig en hund mens den spiser eller sover, de må heller ikke prøve at tage hundens mad fra den. 

    Ingen hund, uanset hvor venlig og mild den er, bør nogensinde blive efterladt alene med et barn, da de oftest ikke forstår konsekvenserne ved at overskride hundens grænse.

    En Bichon Frisé nyder selskab med andre hunde, så er der blot flere legekammerater! Men det er altså kun så længe den får sin andel af opmærksomheden fra sin ejer. Med korrekt introduktion og træning kan en Bichon Frisé komme godt ud af det med katte og andre dyr.

    Bichon Frisé - motion og stimulering

    En Bichon Frisé kan siges at være aktive hunde, men de klarer sig altså fint med at bo i lejlighed, så længe de får ordentlig motion og leg - husk på de lever og ånder for at lege. 

    Racen har en masse energi, og de har brug for daglig træning, inklusive gode gåture, som minimum tre gange tredive minutter om dagen.

    En anden aktivitet, der bringer det bedste frem i en Bichon, er terapiarbejde som besøgshunde på f.eks et plejehjem. Fordi de er blide og du kan være sikker på at de vil sætte et stort smil på de flestes læber.

    Hvordan opdrager jeg en Bichon Frisé

    Den meget intelligente Bichon Frisé er nødt til at blive undervist i ordentlig hunde manerer, så det er vigtigt at tilmelde din hund lydighedstræning, du kan med fordel starte med hvalpekurser. 

    Bichons er hurtige til at lære, så det kan være meget tilfredsstillende, for ikke at nævne underholdende, at gå til hundetræning.

    Bichon frisés er intelligente og elsker at lære tricks, og de er altså meget nemme at træne. Når du træner med en Bichon Frisé skal du være fastholden, men blid. 

    Er du for hård, vil du knuse den lille krøltops hjerte. 

    Mange Bichon-ejere træner deres hunde til lydighed og andre sjove ting.

    Både en Bichon Frisé og den ejer vil nyder denne aktivitet, og det er en god måde at komme endnu tættere på din Bichon Frisé, det er også med til at stimulere den mentalt.

    Socialisering af en Bichon Frisé

    Oplevelser de første 4 måneder af en Bichon Frisé liv, har meget stor indflydelse på hvordan hunden vil se på verdenen når den bliver ældre, selvom det kan være fristende at være meget blid overfor en nuttet hvalp, vil det være en stor fejl da det er en klog hund, der hurtigt vil lære at løbe om hjørner med dig.

    Racen er normalt ivrig efter at behage - hvilket gør en Bichon Frisé et oplagt valg til enten førstegangs hundeejere men også for erfarne hundeejere, da den smarte hund, med garanti kan lære det meste, det er ikke for sjov at en Bichon Frisé tidligere er blevet brugt som cirkushund.

    En Bichon Frisé skal trænes med positiv forstærkning, da en hård behandling vil ødelægge dens  tillid.

    Som hvalpeejer handler det om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund, der er tryg ved at være i selskab med andre hunde og mennesker. 

    En hundetræner kalder denne process for socialisering.

    Når du træner med en Bichon Frisé bør du altid være tålmodig og tage opdragelsen seriøst, både for din og hundens skyld.

    Hold træningssessionerne korte og sjove, mærk efter på din Bichon Frisé humør. Bliv kun ved så længe den viser interesse og er fokuseret. 

    Straf ALDRIG en Bichon Frisé (eller hvilken som helst anden hund) for ikke at have mere tålmodighed, det vil aldrig være godt for jeres forhold.

    Du bør arbejde ud fra følgende principper:

    • Regler
    • Rutiner
    • Tålmodighed
    • Konsekvent

    Hvilke genetiske sygdomme kan findes i en Bichon Frisé? 

    Som de fleste andre hunde, er racen bichon frisé generelt sunde, men som alle hunderacer er de tilbøjelige til visse sundhedsmæssige problemer. 

    Det er vigtigt at huske på, at ikke alle bichon frisé får en eller flere af disse sygdomme, men det er vigtigt at være opmærksom på dem, hvis du overvejer denne race.

    • Problemer med blæren

    • Allergier

    • Patella Luxation

    • Vaccination følsomhed

    • Hoftedysplasi

    • Grå stær

    Ansvarlige opdrættere har fokus på, at holde racen så fri som muligt, for genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.

    Den gode Bichon Frisé hvalp

    Når du er på udkig efter en Bichon Frisé hvalp, bør du følge din mavefornemmelse, og gå en kæmpe bue uden om avlere der ikke selv nævner, eller i det mindste er villige til at snakke med dig om genetiske helbredsproblemer, samt hvilke ting de har gjort for at sikre sunde og raske hvalpe.

    Mød altid mindst en af forældrene til den hvalp du påtænker at tage med hjem, og igen - følge din mavefornemmelse! Ser det ud til at være en hund der trives og kommer fra et godt hjem? 

    Eller virker det mere som om at hvalpene blot sælges med profit for øje. 

    Er sidstnævnte tilfældet, risikerer du at anskaffe en syg hund.

    Hvor gammel bliver en Bichon Frisé?

    Du kan forvente at en bichon frisé bliver mellem 12 og 15 år.

    H2 Hvordan ser en Bichon Frisé ud?

    Racen Bichon Frise ligner til forveksling en bamse eller et stykke legetøj, deres pels der altså både rummer en ydre pels og underuld er altid hvid.

    Den bløde og tætte underuld skaber sammen med ydre pelsen en fantastisk blød pels, du kan nusse dagen lang. Pelsen giver en bichon frisé et meget fluffy udseende.

    Hvordan plejer jeg en Bichon Frisés pels ?

    Bichon Frisés har et ry for ikke at fælde, hvilket altså desværre ikke er helt sandt. 

    Alle hunde med hår fælder som udgangspunkt, men med en Bichon Frisés dejlige dobbeltpels, bliver hårene der falder af imidlertid fanget af underulden, stedet for at ende på gulvet.

    Hvis du ikke børster din bichon frisé, vi hårene ikke blive fjernet og de vil derefter lave store filtre tæt på huden, hvilket altså kan ikke føre til hudproblemer.

    At pleje en Bichon Frisé er bestemt ikke for folk med en travl hverdag, da dette er en race med meget vedligeholdelse. 

    Du skal altså sætte meget tid af til pleje og badning.

    Du bør som minimum børste en Bichon Frisé to gange om ugen eller mere, og du bliver nødt til at bade den, når den bliver snavset for at holde den fine hvide pels ren. 

    Sørg for at pelsen er fri for knuder inden du giver din bedste ven et bad, ellers vil du blot erfare at knuderne bliver endnu værre og næsten umulige at fjerne.

    Øvrig pleje af en Bichon Frisé

    For at holde din Bichon Frisés poter sunde, bør du klippe dens negle en til to gange om måneden, kan du høre dem klikke på gulvet er de for lange, hvilket er smertefuldt for din lille krøllede ven.

    Tandhygiejne er bestemt også en ting du bør sætte stærkt ind på, når du har at gøre med en Bichon Frisé.. 

    Børst derfor altid din bichon frisés tænder mindst to gange om ugen både for at holde dens ånde lugtfri, men også for at forhindre ophobning af tandsten og andre sygdomme. 

    Daglig børstning er selvsagt endnu bedre. 

    Som med alle racer er det vigtigt at begynde at pleje din Bichon Frisé i en tidlig alder. 

    Du kan ikke bare starte på intensiv pleje af en bichon frisé, det vil den se som et overgreb, hvis ikke du fra hvalp gradvist træner den til det.

    Håndter poterne så ofte som muligt- hunde er følsomme omkring deres poter, så tålmodighed og gentagelse er nøglen til succes.

    Gør pleje til så positiv en oplevelse som muligt, fyldt med ros og belønninger, og det vil kun blive lettere og hyggeligere for både dig og din Bichon Frisé med tiden. 

    Du bør foretage ugentlige tjek, hvor du bl.a. kontrollere din hunds ører. Hvor du skal se efter rødme eller dårlig lugt, hvilket kan indikere en infektion.

    Til sidst skal du undersøge for sår, udslæt eller tegn på infektion såsom: Rødme, ømhed eller betændelse i huden, i næsen, munden og øjnene og på fødderne, finder du noget alarmerende bør du altid tage kontakt til en dyrlæge.

    Historien om racen Bichon Frisé

    Som med mange hunderacer er den nøjagtige oprindelse af Bichon Frisé usikker. 


    De tidligste registreringer af racen bichon frise stammer helt tilbage fra det 14. århundrede.

    Hvor nogle mente at franskmændene bragte hundene hjem fra Tenerife. 

    Man mente at racen Bichon Frisé var blevet ført til Tenerife af handelsmænd, der brugte den fønikiske handelsrute, og at racen oprindeligt kom fra Italien.

    Men uanset hvordan bichon frisé ankom til Europa, blev racen hurtigt en klar favorit blandt adel.

    Er du og Fichon Frisé et godt match? 

    Har du efter at have læst denne artikel fra ende til anden, forelsket dig endnu mere i en Bichon Frisé, er det meget forståeligt. 

    Det er en fantastisk hund der kan berige dit liv! Men inden du ihærdigt går i gang med at søge efter en opdrætter, så stil dig selv og din familie følgende spørgsmål.

    3 spørgsmål, som du bør stille dig selv inden du vælger at afskaffe en Bichon Frisé. 

    1. Er du hjemme til at holde den lille krøltop ved selskab? 

    2. Har du mod på den intensive pleje det kræver at have en bichon frisé? 

    3. Kan du tilbyde en Bichon Frisé et liv, hvor den inkluderes i alt og er centrum for opmærksomheden? 

    Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne dejlige hund. 

    Held og lykke!


    Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.

    Powered by Froala Editor


    Ønsker du at købe eller sælge en Bichon Frisé?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Bichon Frisé til salg

    Bichon Frisé 12.000. kr.

    bichon frisé toy, hvalpe, 8 mdr. , salgklar 26.10.2024

    Happy er en verdens dejligste hvalp rene bichon frisé toy, født den 15.02.2024 Af personlige årsager søger vi ny familie, gerne med masser af kærlighed. Happy er mini bichon frise hvalp, der vejer 2,9...

    Alder
    8472 Sporup

    Bichon Frisé 10500 kr.

    Bichon Frisé

    to smukke hvalpe søger en ny kærlig familie han elsker at lege når de går til den nye familie skal de have en chip, vaccine, to ormekurer, sundhedsbog og et tjek hos lægen begge forældre har stamtavle...

    Alder 7 uger
    6430 Nordborg

    Bichon Frisé 15000 kr.

    Bichon Frisé

    BISHON friser med alle dokumenter. Da dæsverre har arbejde også om dagen også om natten ,han mangler nogen familie hvor har mere tid til ham går turer og være sammen med ham.

    Alder 8 mdr.
    7100 Vejle

    Bichon Frisé 12000 kr.

    Bichon Frisé

    Allergivenlig bison frisé drenge søger en drømme familie. Vokser op i stuen, vant til børn og masser af kærlighed, kys og kram. Hvis du vil høre mere ring

    Alder
    7600 Struer

    Log ind for at kommentere
    6 kommentarer
    skrev d. 02-november-2009 #1

    Jeg har haft 2 af slagsen. Bichon Frisé er en dejlig, glad og positiv hund, der elsker sin familie overalt på jorden. Derfor har de heller ikke tendenser til at stikke af - da de hellere vil være hos deres familie. Bichon Frisé er en intelligent hund og vi har lært hundene mange "kunster" på bare en halv time. Blandt andet lærte vi den seneste, vi havde, at tisse på kommando! Praktisk, hvis vi var på tur og ikke lige kunne komme til at gå en længere tur. Man skal dog være opmærksom på, at de kommer med omkring, møder forskellige mennesker og andre dyr - for ellers kan de knytte sig så meget til familien, at de føler sig forladte, hvis de er alene hjemme. Den seneste, vi havde, overtog vi som 3-årig og det lykkedes os aldrig at vænne hende af med at gø ad ALT, så har man hunden fra hvalp, så husk at træne dette. Pelsen er dejlig lækker og ikke umiddelbart så svær at holde, som den ser ud til. Det kræver løbende børstning og lidt klipning f.eks. ved øjne. Men klipning 3-4 gange årligt er nødvendigt. Jeg klippede selv - det kan sagtens læres. Men start fra hunden er hvalp, for den skal lære at stå BOM-stille, når man klipper med saks. Et andet råd herfra vil være kun at give hunden tørkost og forskellige tyggeben og okseknogler, da racen ellers danner meget tandsten og skal man have renset tænder på sin bedste ven, så kræver det en fuld narkose - ikke så fedt. Og iøvrigt er racen SLET ikke kræsen og har den først fået smag på "menneske-mad", så kan den ikke nære sig... Iøvrigt kan jeg oplyse, at jeg er pelsdyrs-allergiker, men havde absolut ingen problemer med Bichon-frisé. Bichon Frisé er varmt at anbefale - du får en dejlig følgesvend og ven for livet.

    skrev d. 20-september-2009 #2

    Ihh jeg er så forelsket i Bichon frise hunde, de er så kærlige, legesyge og fantastiske. Men jeg er studerende og har fået skrabet 6000 kr. sammen indtil vidre, og de koster jo det dobbelte, hvilket bliver meget meget svært for mig at få skrabet yderligere sammen. er det normalt at denne race koster 12000 kr.? Og eller er den nogen som evt. kender et sted hvor de bliver solgt til en lidt mindre pris, så en bichon frise kan komme ind i mit kærlige hjem og få sig et skønt liv? MVH Christina

    skrev d. 12-september-2009 #3

    En bichon frisé er en dejlig familie hund. Elsker at lege og være sammen med sin familie, men kan sagtens uden problemer være alene. Vores er nu snart 6 mdr og har aldrig bidt noget i stykker.Den gør kun hvis det er relevant. Dog er den mere svær at få gjort stueren end eks. en golden retriever.Pelsen er ikke så svær at holde bare man strigler den hver dag og får den klippet hver 2-3 måned. Selv eller hos en hundefrisør.Den fylder ikke så meget, kan lide at køre bil, ikke kræsen. En meget kærlig hund jeg aldrig vil undvære.Selv min mand der ikke kan lide små hunde er faldet for den:-).

    skrev d. 18-januar-2009 #4

    Den smukkeste hund i verden

    skrev d. 09-januar-2009 #5

    h

    skrev d. 09-januar-2009 #6

    ang.pelspleje,jeg børster mine 1 gang om ugen,vasker dem 1 gang i mdr.klipper dem ca. hver 10 uge.til gengæld fælder de ikke og så er de allegi venlige.